Praktisk info

  • Du finder en stor pool lige foran ejendommen, som har åbent hele året rundt 6 dage om året - (mandag lukket)

    Det er vigtigt, at du bruger de kort der ligger i lejligheden for at få adgang til poolområdet, da du ellers risikerer at blive afvist. (mister du et kort koster det 35 EURO)

    Der er livredder ved poolen i hele åbningstiden i hele juli og august måned.

  • Der er wifi i lejligheden, og du finder koden til routeren i toppen af routeren. (vælg den forbindelse der hedder "ferielejlighed")

  • Kommer du i vinterhalvåret er det en god idé at medbringe hjemmesko, da gulvet er af marmor og derfor godt kan være lidt koldt at gå på.

  • Tæt på lejligheden finder du små lokale butikker hvor du kan købe kød, ost, grøntsager, liggestole, rengøringsartikler, badesko etc. 

    Tager du til Almunecar centrum 1,4 km. fra lejligheden, så finder du større supermarkeder så som f.eks. Marcadona, Lidl & Aldi etc.

    I Marcadona kan du købe delikatessevarer såsom skinke, fisk og skaldyr samt gode vine etc.

    Du kan finde stort set alt i Almunecar by. Der er et stort udvalg af butikker og restauranter, og vi kan også varmt anbefale et besøg i Almunecars gamle bydel, som byder på flere hyggelige restauranter og butikker.

    Husk dog at der holdes siesta de fleste steder mellem kl 14-17 hvor mange seværdigheder og butikker holder lukket. Det er generelt butikker overalt, hvor man kan købe tøj, sko og souvenirs, vin og specialiteter fra Spanien. 

  • Du finder mange hyggelige og spændende restauranter både lige foran lejligheden, men også i det store strandområde lige ned til vandet langs med strandpromenaden.

    Almunecar er kendt for sine mange skønne fiskerestauranter, som alle har en stort udvalg af friske fisk og skaldyr, som ofte tilberedes på grill foran restauranten.

    Er du ikke til fisk, så finder du også mange andre typer restauranter i området til billige penge.

  • Har du ikke lejet bil, så er det intet problem at komme rundt alligevel. Du kan enten tage med lokalbus eller til fods.

    Foran lejligheden kører der i højsæson også et lille lokalt tog man kan stige på, hvis man ønsker en rundvisning i lokalområdet.

    Bussen som kører til Almunecar centrum og busstation koster 1 Euro, og tager du en taxa fra lejligheden til Almunecar centrum koster den typisk 5-7 Euro.

    På den lokale busstation i Almunecar centrum går busser til nær og fjern. Du kommer nemt til steder så som Salobreña, Nerja og Granada (Alhambra + Hammam) - alle byer er absolut er besøg værd.

  • Der er mulighed for at spille golf mange steder i sydspanien, hvor de har store proffesionelle baner. Du finder dem i Malage området men også i Montrill som ligger kun 15. min. kørsel fra lejligheden.

    Der er desuden mulighed for dykning, cykling, vandring og forskellige vandsportsaktiviteter.

  • Du finder et stort vandland 800 m. fra lejligheden ved navn Aqua-Tropic

Markedet

Hver fredag året rundt  kl. 10-13 finder du et stort marked lige ved siden af Lidl i Almunecar centrum.

Her finder du en masse forskelligt lige fra tøj, tasker og sko til fødevarer.

Det anbefales ikke at komme i bil derind om fredagen, men tag istedet bussen for 1 Euro eller spadser derind langs strandpromenaden.